I det følgende finder du nogle spørgsmål, som brugere, der opretter dataindsamlingskort, ofte stiller. For at få vist Ofte stillede spørgsmål vedr. dataindsamling, skal du se Ofte stillede spørgsmål i Indsaml data.
Jeg har oprettet et kort og har logget ind i Collector med den samme konto. Hvorfor kan jeg ikke finde mit kort i app'en?
Collector arbejder med kort, der indeholder et redigerbart vektorlag. Hvis kortet ikke har et redigerbart vektorlag, vises kortet ikke i Collector.
Jeg har oprettet et kort. Hvorfor kan andre medlemmer i min organisation ikke finde det i Collector?
Dine dataindsamlere skal have adgang til dit kort og de data, kortet indeholder, for at kunne bruge det i Collector. Sørg for, at der er adgang til dine data og kort, ved at dele dem med en gruppe i din organisation. Se Del et element med en gruppe i ArcGIS Online Hjælp-systemet.
Hvordan sporer jeg mine dataindsamleres position?
Hvis du gerne vil spore dine dataindsamleres position, når de arbejder i Collector, skal du inkludere en "hosted" vektorlag, der er oprettet ved hjælp af skabelonen Positionssporing, i dit kort. Se Aktivér sporing i dit kort i emnet Spor, hvor indsamlerne tog hen.
Hvordan aktiverer jeg inkludering af fotos under dataindsamling?
Hvis dataindsamlerne skal kunne vedhæfte fotos, mens de indsamler data, skal dine features tillade vedhæftninger. Hvis du vil aktivere vedhæftninger i dine data, skal du åbne og opdatere den faktiske datakilde. Hvis der er tale om et "hosted" vektorlag, skal du redigere siden med oplysninger om vektorlaget (se Tillad vedhæftninger i ArcGIS Online Hjælp-systemet). Hvis der er tale om en ArcGIS Server-featuretjeneste, skal du aktivere vedhæftninger på featureklassen og publicere tjenesten igen (se Aktivér vedhæftninger i ArcGIS Hjælp-systemet).
Hvordan begrænser jeg de værktøjer, der er tilgængelige for de dataindsamlere, der arbejder på mit kort?
Du kan sørge for, at de dataindsamlere, der arbejder på dit kort, ikke kan hente kørselsvejledninger, skifte baggrundskort eller foretage opmålinger. Hvis du vil begrænse nogle af disse funktioner, skal du redigere kortoplysningerne på din organisations websted. Se Konfigurér kortfunktioner.
Hvorfor kan dataindsamlerne ikke hente kørselsvejledninger, skifte baggrundskort eller foretage målinger på mit kort?
Når du opretter et kort, kan du deaktivere dataindsamlernes muligheder for at hente kørselsvejledninger, skifte baggrundskort og foretage målinger på kortet. Hvis indsamlerne ikke har adgang til én af disse funktioner, kan den være deaktiveret. Aktivér funktionen ved at redigere kortoplysningerne på din organisations websted. Se Konfigurér kortfunktioner.
Kan jeg bruge sikre lag sammen med Collector?
Ja, du kan bruge sikre lag i dit kort, hvis de benytter token-sikkerhed.
Kan jeg arbejde med relaterede poster i Collector?
Ja. Startende med Collector for ArcGIS 10.3 understøttes følgende redigeringsscenarier for relaterede objekter og tabeller:
Relaterede data understøttes ved brug af "hostede" vektorlag i ArcGIS Online eller versionerede data fra ArcGIS 10.3 for Server eller nyere. I en fremtidig version af ArcGIS for Server vil der være understøttelse af arkivaktiverede data. Når du bruger relaterede data, anbefales det stærkt, at du bruger GlobalID'er ved definition af relationer. Brugervedligeholdte relationer anbefales ikke.
Kan jeg bruge ejerskabsbaseret adgangskontrol i Collector?
Hvis dit kort aldrig kan være offline, kan du bruge ejerskabsbaseret adgang. For kort, der skal kunne tages offline, understøttes ejerskabsbaseret adgang ikke, og indstillingen skal deaktiveres, før du forsøger at downloade kortet. Offline-kort vil understøtte ejerskabsbaseret adgang i en fremtidig version af Collector.
Kan jeg bruge versionerede data offline?
Ja; visning af versionerede data understøttes i ArcGIS 10.2.2 for Server. For at kunne redigere versionerede data offline kræves ArcGIS 10.3 for Server og ArcSDE 10.3.
Understøttes redigeringssporing offline?
Ja, redigeringssporing understøttes offline, hvis du bruger en "hosted" featuretjeneste eller en ArcGIS 10.2.2 Server eller en nyere featuretjeneste.